Undervisning af ikke myndighedspersoner. Workshop: Understøttelse af digitale tilbud i beskæftigelsesindsatsen
Baggrund
Frederiksberg Digitale Jobcenter (FDJ) og de digitale tilbud er en del af den samlede tilbudsvifte i beskæftigelsesindsatsen. De digitale tilbud skal understøtte borgernes vej mod job eller uddannelse og anvendes på lige fod med fysiske og hybride tilbud, og kan derfor altid indgå i overvejelserne om, hvordan borgerens forløb bedst tilrettelægges og understøttes.
Denne workshop er for dig uden myndighed, som har en vigtig rolle i at understøtte borgerens deltagelse, læring og progression i de digitale tilbud. Din opgave er at bidrage til, at borgeren kan anvende tilbuddene aktivt og får det bedst mulige udbytte af indsatsen, samtidig med at relevante observationer og viden bringes videre i samarbejdet med myndighedsrådgiveren.
Formål
Formålet med workshoppen er at give jer som medarbejdere et fælles afsæt for at understøtte borgernes brug af digitale tilbud i praksis. I arbejder med jeres rolle i den samlede indsats, herunder hvordan I kan støtte borgerens deltagelse og læring, følge op på progression og være opmærksomme på forhold, der kan have betydning for borgerens udbytte af de digitale tilbud.
På workshoppen arbejder vi med:
-
hvordan digitale tilbud indgår i jobcentrets samlede tilbudsvifte
-
sammenhængen mellem FDJ, digitale tilbud og den øvrige indsats omkring borgeren
-
medarbejderens rolle i arbejdet med digitale tilbud
-
understøttelse af borgerens deltagelse og gennemførelse af digitale læringsforløb
-
opfølgning på aktivitet, læring og progression
-
understøttelse af borgere med digitale udfordringer eller behov for ekstra støtte
-
samarbejde og videndeling på tværs af medarbejdere omkring borgerens forløb
Efter workshoppen kan du:
-
orientere og vejlede borgere om digitale tilbud og deres anvendelse
-
understøtte borgerens opstart og deltagelse i digitale læringsforløb
-
identificere almindelige digitale udfordringer og hjælpe borgeren videre
-
anvende de fælles arbejdsgange, der understøtter arbejdet med digitale tilbud i praksis
-
bidrage til opfølgning på aktivitet, deltagelse og gennemførelse
I 2027 kommer der to workshops mere og efter dem kan du:
-
følge op på borgerens progression og læring i digitale tilbud
-
identificere tegn på, at borgeren har behov for yderligere støtte eller en anden indsats
-
analysere sammenhængen mellem deltagelse, læring og progression
-
understøtte borgerens motivation og fastholdelse i digitale læringsforløb
-
bidrage med relevante observationer og vurderinger til det tværgående samarbejde om borgerens forløb
-
anvende viden om borgerens aktivitet og progression til at understøtte næste skridt i indsatsen
Det praktiske:
Medbring din computer.
Du skal bruge din adgang til FDJ.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 16. december 2026 kl. 08:30 til 14:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 11. december 2026 kl. 16:00
Sted
UNIKA Kursuscenter
Finsensvej 86, 5. sal
2000 Frederiksberg
Arrangør
Erhvervsteamet
Tlf. +45 28980240
Lebo07@frederiksberg.dk
Indlæser